top of page
Them_TOLLUND-KRYSTAL_servering.jpg

Handelsbetingelser

Nedenstående er i overensstemmelse med forbrugerombudsmandens retningslinier for online handel

Når du handler på webshoppen, så handler du med 

Them Andelsmejeri

Rustrupvej 16

8653 Them

CVR: 38201115

​

info@them-andelsmejeri.dk

tlf: +45 8684 7388

​

Priser, leveringsgebyr og betaling

Alle priser oplyses i danske kroner inklusiv moms og afgifter.

Prisen for levering er følgende:

70 kr. til Danmark

Gratis fragt ved køb over 500 kr.

 

Fragt til udlandet er muligt og skal aftales individuelt med Ostebutikken, ring på +45 21520169 for at arrangere dette.

Ordrer der er bestilt til afhentning i Butikken er uden leveringsgebyr.

du kan betale med Visa/Dankort, Mastercard, Maestro eller Visa Electron.

Når du har godkendt dit varekøb bliver pengene reserveret på din konto og først trukket, når din ordre er pakket og afsendt til den indtastede leverings adresse.

Gavekoder og gavekorts værdi kan ikke veksles til kontanter. Fra udstedelsesdato forældes gavekort efter 3 år.

Der tages forbehold for eventuelle fejl og ændringer i tekster og priser. Alle priser er at betragte som en opfordring til at gøre et tilbud og ikke som et faktisk tilbud.

​

Erstatningsvarer

Vi pakker dine varer fra Butikken. Da vi bestræber os på at have så friske varer på hylderne vil der kunne opstå situationer hvor en vare er udsolgt. Såfremt varen er udsolgt vil Them Andelsmejeri så vidt muligt finde et passende alternativ til den udsolgte vare inden for samme prisklasse og mængde - eller bedre. Under alle omstændigheder vil vi dog kontakte dig med henblik på at få din godkendelse af den alternative vare inden afsendelse.

Hvis vi ikke kan finde et alternativ, vil vi tilpasse din ordre og beløbet vil automatisk blive fratrukket på din faktura.

 

Vareinformationer på webshoppen

Vores vareinfo er angivet under hvert produkt, skulle du have spørgsmål er du velkommen til at kontakte os

Du bør altid læse teksten på den fysiske vare, inden du bruger den, især hvis du stiller bestemte krav til nærings indhold og produktsammensætning eller er allergisk.

 

Fortrydelsesret

Them Andelsmejeri yder fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven på nedenstående vilkår:

For billetter, fødevarer, drikkevarer og andre varer til husholdningens løbende forbrug er der ingen fortrydelsesret.

For alle andre varer end billetter, fødevarer, drikkevarer og varer til husholdningen er der 14 dages fortrydelsesret. Dette betyder, at du som udgangspunkt har ret til at træde tilbage fra din aftale om køb på Them-Andelsmejeri.dk uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varerne i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os dette skriftligt på mail på: butik@themost.dk. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer Them Andelsmejeri alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde. Them Andelsmejeri gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Them Andelsmejeri kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil Them Andelsmejeri har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst. Du skal returnere varerne eller aflevere dem til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Du skal selv afholde udgifterne i forbindelse med tilbageleveringen af varerne.

Du hæfter selv for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.

 

Reklamation

Skulle du mod forventning opleve fejl eller mangler på fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug i forbindelse med din ordre eller leveringen, bedes du hurtigst muligt og senest 72 timer efter modtagelsen af dine varer kontakte vores Kundeservice på

e-mail: butik@themost.dk, med en beskrivelse samt foto af fejl og mangler. Såfremt fejlen eller manglerne skyldes forhold, som vi er ansvarlige for, tilbyder vi enten at sende en erstatningsvarer eller refundere beløbet.

Der kan være tilfælde, hvor Them Andelsmejeri har brug for at få tilsendt det reklamerede produkt (inkl. emballagen), så vi kan foretage en kvalitetsopfølgning samt eventuelt videresende varen til vores fragtfirma. Du bedes derfor undlade at kassere defekte varer eller varer af dårlig kvalitet inkl. emballagen, indtil du har været i dialog med Kundeservice. Produkter der returneres skal sendes til:

”Them Andelsmejeri, Rustrupvej 16, 8653 Them Att: Reklamation”.

Du skal i første omgang selv dække eventuelle forsendelsesudgifter. Såfremt din reklamation kan accepteres, dækker vi dine udgifter i forbindelse med forsendelsen.

Købelovens regler finder anvendelse på dit køb. Du har derfor 2 års reklamationsret for varer der ikke er billetter, fødevarer, drikkevarer og varer til husholdningens løbende forbrug. Det betyder, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i købesummen, afhængig af den konkrete situation. Det gælder naturligvis kun, hvis der er tale om en berettiget reklamation, og såfremt manglen ved varen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen. Du skal reklamere hurtigst muligt og senest 1 uge efter, at du har opdaget fejlen/manglen ved varen.

 

​

bottom of page